Smukke Garda på brede dæk (Bragt i “Cyklisten” 2010). Blå rute.
Skribent: Per Steen Hansen, Svendborg.
Gardasøen er også kendt som Gerda-søen – et populært rejsemål for pensionister. Men søen og bjergene omkring den er også til aktiv familieferie, opdagede en familie på fem fra 18-54 år. Læs familiens dagbog fra turen.
Sent lørdag aften: Forventningerne er store. Vi er landet i Bologna og venter på vores guide, som skal køre os til det hotel i byen Mantova, hvor vi skal sove første nat. Foran os ligger en uge på to hjul.
Søndag morgen: Vi vågner tidligt. Guiden, Joachim, kommer morgenfrisk med vores cykler, og vi gør klar til tur, mens byen vågner. Pludselig er den levende og fuld af mennesker. De slentrer roligt rundt. Men så kommer et større motionsløb forbi, og spejdere i alle aldre flokkes i parken – med de fleste og længste fiskestænger, vi nogensinde har set. Da solen lidt senere bryder frem, er vi ude af byen på cyklerne. Her er flat og flot, og i byen Borghetto cykler vi i søndagsmylderet op til borgen af samme navn og får et kig ud over dalen.
Søndag aften: Vi når dagens mål, borgbyen Pozzolengo – og undrer os. For kortet siger, at vi skal køre helt op til den gamle borg, og det kan vel ikke passe? Men jo, inde i midten af borgen ligger den mest romantiske B&B, Casa in Castello. Og her står bagagen og venter på os.
Mandag formiddag: Vi lægger regnjakker i rygsækken, men det nærmeste vi kommer uvejr er en regnbue over bjergene. Det er blå himmel, sol, bare arme og korte bukser i oktober. Vi cykler langs olivenplantager og kiwitræer på småveje, grusveje, markveje, cykelstier og bare stier. I sigte er havnebyen Sirmione, hvor vi skal med færgen over Gardasøen til Bardolino. Og vi er sent på den, så vi drøner af sted, misser havnen og rammer byens små gågader i fuld fart og i zigzag mellem turisterne. Men vi bliver uden sure miner guidet tilbage. Der er stor tolerance over for cyklister. Nu hviler vi ud på dækket, mens bølgerne på søen, får færgen til at vippe.
Mandag aften: Middelalderbyen Garda. Ah, der er swimmingpool på hotellet…
I middagssolen tirsdag: Småt er godt, så vi spiser frokost på Italiens mindste restaurant. Der er kun ét bord indendørs, men lidt flere på terrassen, hvor udsigten over bjergene er ubeskriveligt smuk. Vi er klar til at bestille, og maden er fortjent, for vejen her op var stejl – men vi klarede den og er lidt stolte…
Tirsdag aften: Det giver god behandling at være de eneste på hotellet! Det er efterårsferie, og i næste uge lukker alle hoteller for vinteren. Vi bliver her tre dage, for vi skal også op at vandre i bjergene.
Onsdag eftermiddag: Vi hænger på bjergsiden. Bogstaveligt talt. Med guide og klatreseler er vi taget af sted til bjergene omkring Lago di Ledro, en fredfyldt sø nordvest for Garda. Her klatrer vi, og det er en grænseoverskridende og luftig oplevelse at hægte sig fast og stole på en stålwire, der er sat fast i bjergvæggen. Men vi tager os sammen til at nyde den spektakulære udsigt.
Torsdag morgen: I dag deler vi os. To tager på cykeltur nord for søen, hvor der er gode single-tracks for mountainbikes – og tre lufter shoppe-genet i den gamle by Malcesine.
Fredag formiddag: Vi har taget kabineliften til toppen af Monte Baldo og står i 1.800 m højde. Der er sol og blå himmel men det er koldt. Så koldt, at der er is på en lille sø heroppe – tak til guiden, der sagde, at vi skulle have godt med tøj på, for nu suser vi nedad gennem det ene hårnålesving efter det andet. I pauserne snakker vi om, hvor smukt her er, og de vindrueklaser, der sidder tilbage efter plukningen, smager helt eventyrligt…
Midt på dagen lørdag: Under et oliventræ spiser vi madpakke med udsigt over endnu en lille by med en borg og en kirke. I dag blev vi kørt i bil op i bjergene med cyklerne på en trailer. Det er sidste cykeldag, så vi suger indtryk til os på turen op mod overnatningssted, hvor vi bliver lovet en udsigt over hele Verona. Men først skal vi altså op. Det sidste stykke på forbjerget Torricelle er en del af VM-ruten fra 2005. Pyha!
Søndag morgen: I dag skal vi på bytur i Veronas romantiske små gader og stræder, inden vi bliver kørt os til lufthavnen i Bologna. Vi er helt mætte af indtryk. Har set og duftet, fornemmet og oplevet, på stier og veje. Vi har virkelig været i Italien.