Apulien og Matera

Førstedagen går med flyrejse fra henholdsvis København og Billund samt transfer i minibus til det første overnatningssted i nærheden af Bari. Er der tid, så kan der blive tale om en eftermiddagstur til Bari for at se det gamle historiske centrum og Cattedrale San Nicolo. Cykler indstilles og gøres klar. Aftensmad på en restaurant i nærheden. 

Første cykelrute indledes med genskin, skumsprøjt og duften af salt fra Adriaterhavet, hvor vi efter ca. en times kørsel langs vandet når til Bari. Kun få kilometer på den anden side af centrum kan vi endelig nyde lyden af knobrede dæk på grusvejene i de opdyrkede områder, som fortrinsvist består af olivenlunde, mandel- og frugtplantager adskilt af høje intermistiske stengærder med en dyne af gule og røde forårsblomster mellem de knudrede stammer. 

På vejen kommer vi forbi et par mindre, meget karakteristiske byer: Bitetto og Cassano delle Murge, som har bevaret, deres autentiske apuliske særpræg. Efter at have indtaget en sandwich lavet af friskbagt brød, prosciutto og ost på byens centrale plads i kirkens skygge får vi endelig glæde af turens længste bakke, der bringer os op på højsletten og derved ind i Nationalparken Alta Murgia, et område med kalkstensklipper lige under jordoverfladen på omkring 4.000 km2. Området er karakteriseret ved mange løse sten i og på jorden, dybe kløfter og meget få vandløb, som i dette område næsten alle er underjordiske! Vi kører et kort, men spændende stykke singletrack umiddelbart før, vi når vores masseria, et pragtfuldt nyrestaureret landssted. Masseria er betegnelsen for sydens agriturismo’er, hvor gamle landejendomme bliver opgraderet med overnatningsmuligheder og/eller restaurant. Ofte med forskellige former for husdyr som heste, vildsvin, geder og får og bygget af områdets karakteristiske hvide sten. 

Dagens rute fortsætter, hvor vi slap med fortrinsvist grusveje igennem nationalparken, hvor nogle områder er opdyrket, imens andre benyttes udelukkende til græsning. Efter en velfortjent kaffepause på en af pladserne i den hyggelige by: Santeramo in Colle, fortsætter vi ud i den let bakkede vildmark, hvor kokasserne er det eneste tegn på civilisation! Ellers endeløse græssletter med klipper der stikker op her og der. Målet er byen: Altamura, hvis karakteristiske kirke med to tårne – efter et stykke tid med diverse singletracks – kan ses i det fjerne. I byen, som er kendt for Italiens fineste mel (grano duro), skal vi have de lækreste focaccia med alt muligt godt til frokost! Mums! 

Efter ankomsten til vores overnatningssted i Gravina di Puglia – afterbiking og bad – tager vi ind til byen for at spise aftensmad og for at se et af Apuliens absolutte vidundere (by night) – den 37 meter høje akvædukt: Porta Acquadotto  (1778) sul torrente Gravina di Botromagno, hvor James Bond er spottet i filmen: No time to die – i kamp med nogle forbrydere – en scene, der kulminerer med et dødsspring fra akvædukten i noget sytråd, som han tilfældigvis finder i lommen!? 

Ruten til Matera, hovedstaden i regionen Basilicata, er vel turens – om ikke, bjergetape, så bakkeetape – med lige over 1.000 højdemeter fordelt på indtil flere kortere og længere bakker! Ruten bringer os til Gravina in Puglia, hvor vi denne gang cykler over akvædukten! Igen kører vi ud i vildnæsset, hvor græsset bliver højere, og markblomsternes gule, røde og violette farver dækker store engarealer! En længere bakke bringer os op til skoven: Difesa Grande – ca. 2.000 hektar med leret jord og fortrinsvist egetræer. Skoven bruges primært til græsning for kødkvæg, men er også hjemsted for en rig fauna, hvor ulve og den mere sjældne vildkat topper fødekæden. I skoven finder vi ugens længste og bedste singletrack nedkørsel (det tekniske niveau er lavt – så ikke noget at bekymre sig over). Igen går det opad (ca. 180 hm) til valfartsstedet: Santuario Santa Maria di Picciano, hvor der er udsigt og pic-nic frokost. Valfartsstedet blev grundlagt af Benediktiner-munke i år 1219, men stedet har også huset Tempelriddere og riddere fra Malteser-ordenen. En forrygende nedkørsel indleder rutens afsluttende del til grottebyen Matera, beskyttet af UNESCO siden 1993. Indtil 1950’erne boede byens beboere i grotter under de kummerligste forhold uden rindende vand, sanitet og ej heller elektricitet, hvorefter man til sidst valgte at tvangsflytte befolkningen! Først 50 år senere kom der financiering til at sætte byen i stand. Efter 10 års restaureringsarbejde og grotte-vask fremstår byen nu i perfekt stand, som en af Italiens mest populære glemte skatte – klar til at blive vist frem og gå på opdagelse i! Efter bad tager vi ind til byen for at se og opleve denne pragtfulde by – hvor vi også skal spise til aften. Også her var James Bond forbi – denne gang i en forrygende biljagt. Også dele af Mel Gibson’s Jesus-film: The Passion of the Christ (2004), blev optaget her. 

For dem med ømme bagdele vil den femte etape være det rene lir, da første halvdel udelukkende foregår på mindre asfaltveje! Landskabet er forholdsvist flat med vidtstrakte landbrugsområder og vin, hvede og bælgfrugter på begge sider af ruten. Første delmål er Gioia del Colle, en autentisk apulisk by af byzantinsk/normannisk oprindelse, hvis navn bygger på en gammel legende, om en nobel kvinde, der havde tabt sin meget dyre perlekæde. Stedet, hvor den blev fundet, kaldte man Gioia del Colla (“glæden på halsen”), hvilket forklarer perlekæden på byskjoldet. På vej til Alberobello, får vi mulighed for at kigge nærmere på Noci, hvis centrale plads er romantik på et højt niveau! Også isen er god her! Endelig når vi dagens højdepunkt Alberobello (UNESCO 1996) (“det smukke træ”), som har en hel bydel af de såkaldte trullier – små, runde, kridhvide huse bygget med tykke mure og tag af skiffersten stablet ovenpå hinanden, så de til sidst danner en spids – helt uden mørtel, vel og mærke! Lidt som en bornholmsk rundkirke i miniatureform. Og hvorfor byggede man så på den måde? Legenden siger, at greven af Alberobello skulle betale skat til kongen af Napoli for nybyggerier, så derfor pålagde han byens beboere at undlade at benytte mørtel, fordi så talte trullierne ikke som nybyggeri, og så behøvede han ikke betale skat… meget italiensk måde at tænke på! Den dag i dag er trullierne meget velholdte og skaber den hyggeligste lille bydel med små forretninger, barer og restauranter, hvor vi kan lege turister for en stund. 

Fra vores overnatningssted når vi efter få kilometer endnu lille apulisk juvel i form af Locorotondo, som i sin kridhvide, cirkulære form pryder et lille højdedrag og kan ses langvejs fra. Byen, der har græsk oprindelse, har været i konstant vækst siden 1861, men om det skyldes det smukke og romantiske centrum eller oplandets mange trullier, der gør byen til et sandt cykelparadis, vides ikke? Vi følger et nedlagt jernbanespor (meget scenisk), som nu er blevet til singletrack og kommer hurtigt frem. 

Foran os venter Grotte di Castellana, en af Italiens største og mest imponerende drypstenshuler! Hulernes oprindelse skal findes i forbindelse med et 90 millioner år gammelt kalklag,  der blev skabt dengang, området her fungerede som havbund. Et kilometer tykt mudderlag af skaller og skelletter efterladt af havets mange levende organismer blev presset sammen til et kalklag àlà Møns Klint – bare meget tykkere. Med områdets gradvise hævning krakkelerede kalklaget, hvor det var svagt og skabte et helt område med de dybe slugter og lodrette spring i jordoverfladen, som kendetegner det nuværende Apulien. Nedbør og vandets transport imod havet via underjordiske kanaler har opløst og slidt på kalklaget, fjernet ujævnheder og uddybet underjordiske furer og huler. 

Grotte di Castellana åbner sig i 330 meters højde over havet og befinder sig mindre end 500 m fra centrum af byen Castellana Grotte. For at nå til startstedet skal man 60 m ned i jorden med elevator, hvor en 3 km lang rundtur har sin begyndelse. Den guidede rundtur vil indeholde info om områdets oprindelse og formationernes ligheder med andre fænomener, som har fået mange sjove navne. 

Efter rundvisning og frokost kører vi til havet, hvor vi i tilfælde af godt vejr kan bade fra en picturesque klippestrand, hvor vandets krystalklare grøn/blå vand vil virke som en magnet på selv den mest vandskrække! På vej til vores overnatningssted passerer vi først fiskerbyen Monopoli og dernæst Polignano a Mara, som er konstrueret på samme kalklag som ovenfor beskrevet, netop hvor det rammer havet med en 40 m lodret klint. 

Fra Polignano a Mare kører vi nordpå. Der venter et sjovt mountainbike spor (optional) kun få meter fra Adriaterhavet indtil Torre a Mare (“tårnet ved havet”), hvor vi spiser friskfanget fisk og blæksprutter fra en lille biks på havnen. Slurp! Der fortsættes til Bari’s helt fantastiske historiske centrum, hvor der vil blive lidt tid til at gå rundt og fornemme byens mange smutveje, baggyder og kringelkroge. Aftensmad på restaurant efter bad og afslapning.