Dolomitterne Unplugged Classic

13.09.26
20.09.26

13.995 kr.
(med fly)

København
Billund

Maks. antal
deltagere: 20

Condividi su facebook
Condividi su twitter
Condividi su linkedin
Condividi su pinterest
Condividi su whatsapp
made-in.italy-1440w

Turbeskrivelse

Det er med glæde, at jeg kan byde velkommen til Dolomitterne Unplugged Classic 2026! Jeg har valgt en klassisk version for året 2026, hvilket betyder, at jeg har koncentreret ruterne omkring de Centrale Dolomitter og Ortles på en måde, så flest mulig kan være med. 

Samlet set er der lagt op til, at vi skal over 15 pas, hvoraf 10 er over 2.000 m høje! Omgivelserne i de Centrale Dolomitter er det mest overdådige bjergområde i Europa, og jeg har i dette program valgt de flotteste af de flotteste pas med klippefingre, hajtænder, klippeskulpturer, klippemonumenter – man får simpelthen ikke bedre cykling! Klipperne er kendetegnet ved deres lodrette former helt uden bevoksning, hvilket giver dem et mere dramatisk udtryk, nærmest truende! Kurverne er bløde og asfalten er god – tør jeg godt love – så det er cykling på første klasse! Læs alt om Dolomitternes lyksaligheder nedenfor! 

De sidste to dage foregår i bjergkæden Ortles, hvor alt er anderledes. Den åbenlyse forskellighed giver turen perspektiv. I Ortles er bjergene mere kegleformede, højere og derfor næsten helt uden bebyggelse, hvilket gør området mere barskt og vildt. Hårnålesvingene er kantede og snævre, så busser og lastbiler er forbudt. Dertil er asfalten ikke den allerbedste! Ortler (“kongen”), som vi skal se på vej op ad de 48 hårnålesving til Passo dello Stelvio (2.758 m) (Europas næsthøjeste bjergpas), er de østlige Alpers højeste bjerg med sine 3.905 m. I sandhed imponerende og sneklædt året rundt. Passo di Gavia (2.620 m), som er Europas 6. højeste pas er kendetegnet ved en meget smal vej, meget lidt trafik og svimlende udsigt! Men sikken historie i cykelsporten! Totalt legendarisk. Man kan næsten mærke det, når man er deroppe!? Heldigvis har de ild i brændeovnen og varme drikke med kager til på rifugiet!

Nærmest barbarisk er det øverste stykke af  “Kejservejen” fra Barbariano til Bolzano over højsletten Renon (kun hold 1), hvor stigningsprocenterne i korte momenter når over 20%. En ultra scenisk rute højt oppe på siden af Isarco-dalen med Klobenstein/Collalbo som højeste punkt! Vejen har historie og rødder helt tilbage i middelalderen, hvor stierne langs floden Isarco kunne være svært fremkommelige pga. flodens genstridigheder og stejle klippesider. Området er kendetegnet ved smukke tyrolerbyer fulde af liv og en lille togbane til ære for turisterne.

Der flyves med direkte fly både fra Billund og København.

Flybilletter, cykeltransport, lufthavnstransfer, 7 nætter med morgenmad og aftensmad er inklusive i prisen. Dertil følgebil, bagagetransport, minibar, guide, hotelskat og italiensk moms.    

made-in.italy-1440w

Program

Med start i Val di Non, Europas æblehave, gælder det først og fremmest Passo della Mendola, som er Norditaliens ældste pas og det pas, der har været benyttet flest gange i Giro d’Italia. Mest skov til toppen, hvor udsigten til Dolomitterne er god! Efter 15 km fed nedkørsel med udsigt over Caldaro-søen og Castello di Firmian gælder det cykelstien langs floden Isarco igennem Bolzano.  Vi vælger den mest humane cykelvej til De Centrale Dolomitter og kommer igennem skisportsbyen Ortisei på vejen til Passo di Sella, hvor vi an betragte de første enorme klippeformationer, Biz Boe og Sasso Lungo. Efter en kop kaffe går det raskt nedad til Val di Fassa, hvor vi skal overnatte. 

På dag to gælder det intet mindre end Dolomitternes bedste og mest populære cykelture: De fire Pas, som også er kendt som: Sella-ronda for dem, der står på ski! Cykling i verdensklasse, som man kan leve højt på længe efter. Opvarmning ad cykelstien på vej til Canazei, og derfra har vi 13 kilometer til de gudesmukke Passo Sella (modsat retning i forhold til dagen før), som er de flestes favorit. Til alle sider ses voldsomme, lodrette klippeformationer uden nævneværdig bevoksning. Det stejleste af de fire pas men ikke slem! Efter en kort men monsterscenisk nedkørsel fortsætter glæden ved cykling op i retning af Passo di Gardena. En festforestilling på toppen: Nu med hajtænder imod nord og en lodret klippemur – over en kilometer høj – imod syd! Pragtfuld udsigt i løbet af den tekniske nedkørsel til skisportsbyen Corvara, som er omringet af imponerende, monumentale klippefingre. Fra Corvara kan Hold 1 gøre turen længere ved at fortsætte til Passo Valparola (2.168 m) og umiddelbart efter til Passo di Falzarego, som læner sig op ad et andet imponerende klippemassiv: Tofanes (3.244 m). Hold 1 støder til ruten igen i Arabba. For Hold 2 går det op til Passo Campolongo, som er dagens eneste pas under 2.000 meter! Nedkørslen til Arabba er relativt kort, men et par lige stykker giver mulighed for god fart! For begge hold gælder det afslutningsvist nu kun Passo Pordoi – en bestseller i Giro d’Italia-sammenhæng! Vejen er smukt udformet og har mange kurver. Fra selve passet ses Piz Boé (3.152 m) massivet med dens flade top, som udgør omdrejningspunktet for vores cykelrute. Man kan også tage billeder med  statuer af Fausto Coppi og/eller Gilberto Simoni, hvis det altid har været ens drøm? 

Vi fortsætter, hvor vi slap med endnu en storslået rute blandt de mest imponerende klippeformationer. Fra Canazei drejer vi fra gårsdagens rute og tager det stille og roligt op i retning af Dolomitternes højeste bjerg: La Marmolada (3.343 m)! Vi kan iagttage bjerget fra behørig afstand fra den modsatte side af dæmningssøen Lago di Fedaia og nyde solens leg i vandet, der gør denne passage ganske speciel! Nedkørslen til Caprile er berygtet for sine lange lige stykker med anseligt fald og skal respekteres! Det bliver spændende at se, om vi kan forcere slugten Serrai di Sottoguda, hvor man før stormen i 2018 kunne passere slugten med høje klipper på hver side sammen med et lille turistisk tog. Stormen væltede 6 mill. træer, og voldsomme vandmængder tog alt, hvad der hed asfaltvej og tegn på civilisation med sig. Dagens anden stigning (for Hold 1) er ugens gennemsnitligt stejleste stigning med 9,1%  Jo, den bidder, men er ikke umuligt. Ligger meget konstant omkring 9-11% hele vejen op. En uhørt flot stigning! Helt åben! Præmien er fingerklippen Nuvolau (2.575 m), som er alle trængslerne værd! Dem, der har fået højdemeter nok, kan køre tilbage samme vej og fortsætte direkte til sidste stigning, som er en gentagelse af Passo Pordoi fra dagen forinden. De hårde hunde kan vælge nedkørslen til Pocol og derefter små 600 højdemeter langs bjergformationen Tofanes (3244 m) til Passo di Falzarego, hvorfra de kan køre til Arabba og Passo Pordoi, der sammenlagt giver 3.600 hm! Hold 2 vælger den kortere hjemtur og kører direkte fra Caprile til Arabba, hvorfra de kan forsøge at forbedre deres tid på Passo Pordoi fra den foregående dag?

Fjerdedagen indledes med Passet Costalunga, som er relativt nemt i forhold til de foregående dage. De nysgerrige kan lægge vejen forbi den ikoniske og ultrasmukke Lago Carezza, hvori bjergformationen Latemar (2.842 m) spejler sig, hvilket koster ca. 50-80 højdemeter. For at komme ned i dalen vælger vi vejen til Passo Nigra, der følger fødderne af bjergformationen Rosengartens klippefingre, som aftensolen får til at ligne de smukkeste roser!  

Efter at have passeret floden Isarco i bunden af dalen, så går det opad igen for hold 1. Denne gang via Barbariano til tyrolerbyen Klobenstein (Renon), hvor både Sigmund Freud og Frank Kafka yndede at holde ferie om sommeren. Den gamle romervej, som senere blev døbt “Kejservejen” (opkaldt efter de mange fyrster, konger og kejsere, der benyttede sig af denne vej for at komme videre til Rom eller bare til Bolzano – nævnt første gang i historiebøgerne i år 875 d.c.), bringer os til Bolzano langs en lille jernbane (bygget i 1907), der fragter turister frem og tilbage over højsletten Renon, hvorfra der er gode looks til spidserne af Dolomitternes højeste formationer. Anden halvdel af stigningen har et længere stykke med anseelige stigningsprocenter (op til 20%), hvor man indimellem på op og stå! Hold 2 vælger i stedet en ekstra lille tyroleroplevelse med turen via Adriano og Prissiano – en kort men ubehageligt stejl, lille stigning, der får pulsen helt op i det røde felt med stigningsprocenter på op til 18%

Fra Merano gælder det Italiens største cykeloplevelse, tør jeg godt love: Passo dello Stelvio, der med sine 2.760 m er Europas næsthøjeste pas. Men først har vi 40 km opvarmning ad områdets fladeste og mest afslappende cykelsti i Val Venosta. På vores vej igennem et virvar af æbleplantager kan vi skimte til adskillige middelalderborge, indtil vi når Prato. Her starter balladen! Der venter 24.5 km med non-stop stigning: 1800 hm og 48 hårnålesving! I starten relativt overkommelige stigningsprocenter omkring 6-7%, men fra skovstykket stiger snittet til 9%, og kortere passager når 12, 13 og 15% Med hårdtprøvede ben drejes om et hjørne, og pludselig går det op for én, hvad fanden man har kastet sig ud i! En mur af en næsten lodret bjergfacade skamferet af zigzag-streger som en pisket ryg åbenbarer sig, og i øverste venstre hjørne kan man skimte noget, der ligner et hus. Det er der, man skal op – koste hvad det vil! Her starter kampen imod sig selv og smerten i ben’ern! De andre deltagere, der før var konkurrenter, bliver til ubetydelige statister, for man kan hverken gøre fra eller til. Man er mærket, og kampen for overlevelse sætter ind! Efter forløsningen og en dejlig pizza til frokost gælder det den flotteste nedkørsel i Italien! Glæd jer! Det kan også være den koldeste, men vi krydser fingrer – hvis vi kan? Efter en god kaffepauseBormio tager vi forskud på morgendagens strabadser og kører første halvdel af Passo di Gavia stigningen. Så er den overstået! 

Fra vores skisportshotel i Santa Caterina gælder det lige på og hårdt de sidste 13 km af stigningen til Passo di Gavia. De første hårnålesving foregår i skoven, men så åbner landskabet sig op, og imponerende Monte Zebru (3.735 m) åbenbarer sig i al dets vælde. Imens dalen udvider sig, og dusinvis af mindre vandfald gør os selskab, bliver vejen smallere og dårligere, og enkelte passager trækker tænder ud med op til 17%. Imod toppen flader vejen ud, og der kan sættes fart på før finalen. Alt efter vejret drikkes der Cola, varm chocolade eller spises gullash-suppe, før vi giver den gas nedad nok den mest dramatiske nedkørsel i Norditalien! Kun én vejbane, talrige blinde vinkler, den mørkeste tunnel og den dybeste afgrund kendetegner turen ned, hvor den kolde vind synger, om hvordan legendariske Andy Hampsten i Giro’en 1988 trodsede snestormen, kom først på toppen, blev nummer to på etapen og fik den lyserøde trøje, som han beholdt til slut! 

Kom vi til at fryse på vej ned, så får vi varmen igen på vej op til Passo Tonale, som starter netop, som vi kommer ned. Igen en forrygende nedkørsel på den anden side af passet, indtil Val di Sole, som godt må leve op til dens navn!? Her vælger vi cykelstien og slutter dagen med ca. 600 hm nem stigning i Val di Non. 

made-in.italy-1440w

Højdekurver

made-in.italy-1440w

Stigningerne i tal

Bjergpas
Distance km
Starthøjdem
Sluthøjdem
Højdeforskelm
Gn.%
Passo Sella/Plan de Gralpa
31
475
2244
1769
5,6%
Passo Sella/Canazei
11,2
1449
2244
794
7,1%
Ps. Campolongo/Corvara
6
1523
1875
352
5,8%
Passo Falzarego/Pocol
11
1530
2117
587
5,6%
Passo Gardena/Plan di Gralpa
5,8
1871
2124
267
4,6%
Passo Sella/Plan de Gralpa
5,45
1871
2244
373
6,8%
Passo di Fedaia/Canazei
13,9
1440
2057
617
4,4%
Passo Giau/Selva di Cadore
10,12
1314
2236
922
9,1%
Passo Valparola, La Villa
13,7
1392
2196
815
5,9%
Passo Pordoi/Arabba
9,4
1602
2239
637
6,8%
Passo Costalunga
9,3
1320
1752
436
4,7%
Renon/Ponte Gardena
16
469
1204
735
4,6%
Nalles-Prissiano
3
319
609
290
9,7%
Passo dello Stelvio/Prato
24,3
950
2758
1808
7,4%
Passo di Gavia/Bormio
25,6
1217
2621
1404
5,5%
Passo Tonale/Pt. Legno
10,9
1238
1884
646
5,9%
Passo Mendola/Brez
14
824
1363
539
3,8%
Kilde: Salite.ch

Kommentarer

Dolomitter og Alper er flotte!!! Sindsyg god oplevelse! Vi kom efter hårde stigninger, og turen lever bestemt op til dette! En fed men også meget hård tur, så kom forberedt!

Dennis Philipsen, Hvidovre.

Fantastisk cykelterræn! Virkelig majestætiske stigninger og flot natur! Stelvio er uden sammenligning et must-have for alle cykel-interesserede! Selskabet og hoteller var helt i top! Vejret soso men helt i top på toppen af Stelvio!

Jannik Mau Thorup

Super dejlig uge med den smukkeste natur, dejlige cykelkammerater og veltilrettelagte ture med gode guider! Hygge og benhård cykling!

Henrik Sørensen, Rødovre.

Ufattelig smuk natur! Forbandet hårde stigninger - skønt!

Finn Pedersen, Vig.

Fantastisk område med fine hoteller, uhøjtidelig atmosfære hos både turledere og gæster - det har været dejligt! Sjovt "indslag" at vi måtte transporteres til hotellet i S. Caterina i jeep, fordi vejen var spærret af klipper. Alt i alt har det hele klappet, og alle har gennemført uden uheld! Der har været plads til alle - selv om vi spændte vidt.

Vibeke Mehlsen, Hinnerup.

Super uge med udfordringer af forskellig sværhedsgrad! Stor hjælp fra guides og chauffør i følgebilen. Flotte udsigter og bjerge, hvor guiderne er godt inde i stoffet og kan fortælle meget om det, vi kører forbi. Stor, stor fem stjerner!

Kim Greve Ballerup.

Tak for en vel tilrettelagt og vel også ret grænseoverskridende uge! Det gik langt bedre, end jeg havde frygtet, og det var fedt at konstatere, at jeg kunne køre fuldt pensum alle dagene! Al mulig ros til dig, Bjarke og Andrea for at finde den helt rigtige balance mellem topstyring og hygge, og I har stor ære af, at turen bliver så god som den gør!

Lars Leth, Birkerød

Dejlig tur med plads til improvisering. Og rigtigt positivt at vejrudsigten ikke holdt vand! Inspirerende og vidende turleder.

John Jensen, Rødovre.

Tak for sidst - det var jo en fantastisk uge med masser af dejlige oplevelser!

Martin Hirsch, Frederiksberg/Søborg

Rigtig fed uge!

Michael Schutz, Esbjerg.

Dolomitterne Unplugged, 2014: Thanks for a great trip to everyone! Thanks for all the pictures, it's like being in Italy again without getting wet!

Best regards Poul Dinesen Smedegaard

Vi kom godt hjem alle fire. Først vil jeg sige tusinde tak for 7 god dage i dit selskab - Jeg er stadig euforisk efter de 6 dage i bjergene! Det gælder både cyklingen og samværet med dig og de 6 andre deltagere! Vi talte om turen på vej hjem - vi blev alle enige om, at det kunne du ikke gøre bedre - etaperne og hotellerne var bare helt i top - så hvad kunne vi forlange mere? Så en kæmpe tak til dig, Joachim.

Preben Andersen, Viborg

Jeg havde tårnhøje forventninger... og de blev indfriet til UG med pil op! Overnatningsstederne... fjong, super topklasse! Tommy Nielsen, Haslev.

Tommy Nielsen, Haslev

Again thanks for your hospitality and graciousness during our trip to Italy. Although the weather was not ideal, I have to tell you that I still had a great time riding in the mountains! As before, I found the trip very memorable and would be looking forward to do it again next time.

Ranial Babala, Boston

Thanks again for a great tour! The value/performance of Bike Italien is off the charts! Superb experience for a fair price! There was one day of Week 27 that just might have been the best, most diverse and enjoyable day on a bicycle, that I could ever imagine. We had it all. Back roads with moderate climbs, beautiful farms, challenging ascents, screaming descents, including a descent of get this - 24 miles (not km), vineyards, apple orchards, very cools bike paths, decent pace lines, riding next to raging river, flying through small villages, little market places, large city urban riding, covered bridges, you name it….Joachim great, gracious and humble host.

John Poikonen, Boston

Du gjorde det igen... Altså formåede, at give mig (og også Peter) en fantastisk oplevelse, der fint levede op til mine forventninger - og de var altså store, da min første tur for 2 år siden var hel i særklasse. Så 1000, 1000 tak for en fantastisk uge på to hjul med massevis af gode og flotte oplevelser og - ikke mindst, store udfordringer på "bakkerne".

Peter Johannessen og Ann Birgitte Sørensen, Frederiksberg

Maybe the best week in my life!

Pete Floss, Littleton MA, USA.

Thanks for a great week!

Warren White, Pepperell, MA, USA

Det var en rigtig god tur, gode ruter og passende sværhedsgrad! Folk var gode til at køre ræs og ikke mindst vente uden sure miner. Holdet fungerede fint. Overnatningsstederne var fra gode til super!

Claus Skytte, Ryslinge

Jeg skylder dig et tak for sidst! Det var virkelig en stor oplevelse for mig at være med gutterne på cykelferie. Jeg havde på forhånd ingen forestilling om, hvor storslået det ville blive. Jeg havde kun, hvad ”de andre” havde fortalt om deres ture til Pyrenæerne. Og selv de (Mads og Henning) var imponeret over turen i år! Jeg vidste, det ville blive hårdt rent fysisk. Og det var egentlig også nok for mig. Jeg havde aldrig drømt om at naturen virkelig kunne fange mig. Men det gjorde den lige fra den første dag! Det er helt ubeskriveligt! Efter 2 dage stoppede jeg med at tage billeder. Man kan tage 1 million billeder, men det er bare noget helt andet at være der selv. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle blive imponeret af! Til dig Joachim vil jeg sige, at du var alle tiders guide. Man kan mærke, du brænder for det, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med dit fortsatte virke med Bike italien. Jeg håber, jeg vender tilbage engang. Jeg lovede mig selv halvvejs oppe af Stelvio at huske mig på hvor s….. ondt det gjorde! Men for s…. en cykeloplevelse. Igen ubeskriveligt! Endnu engang mange gange tak for sidst og forhåbentlig - PÅ GENSYN!!!

Preben Levi, Støvring

Kanon cykelferie... langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Oversteg mine forventninger med flere længder. Ualmindelig fremragende cykelruter!

Søren Pedersen, Søborg

Det var en stor oplevelse, storslået natur, dejligt cykelområde! De valgte ruter og overnatningssteder var perfekte!

Jørn Skipper, Støvring.

Perfekt tur med godt selskab og ingen stress overhovedet! Rigtigt gode ruter med mange flotte bjerge! Man kan mærke du brænder for det!

Frank Lindgaard, Viborg

Jeg vil gerne sige dig tak for en god ferie i Dolomitterne. Det var en meget stor oplevelse! Du fortjener også stor ros for din måde at få turen til at glide på – tak for det!

Mads Danielsen, Støvring

Ha det bäst och tack än en gång för en super vecka på alla sätt!!!

Ulf Thelin, Trelleborg.

You know what I don't like about this... NOTHING!

Jeff Saunders, Boston

One of the most memorable times of my life! One of the most memorable times of my life!

Bill Andersen, New York

Magnificent and breath taking views of the peaks and descents and at times hellish climbs across the Dolomite passes that we endured!

Paul Lebonitte, New York

En vellykket, oplevelsesrig og anderledes cykelferie i uge 31, der mere end overskred mine forventninger! Det var en rigtig god og afslappet tur - ikke mindst takket være din store indsats. Jeg nød heldagsturene, udfordringerne i Dolomitterne og følelsen af at være på ferie og på 'tour', ikke et væddeløb eller bare transport mellem hoteller!

Peter Bjørn, Roskilde

Joachim havde ikke overdrevet med, at der ventede en cykelmæssig totaloplevelse! Afvekslende opstigninger på 10-18% - fantastiske klippeformationer (som man dog trods alt lagde mærke til) - pragtfulde nedkørsler på mellem 15-30 km. - gode hoteller med god mad og gode vine og ikke mindst det sociale samvær gruppen imellem! Ugen gik relativt hurtigt - fik vist kørt omkring de 750 km samt 14000 højdemeter - Vi fik fuld valuta for pengene! Jeg kan kun anbefale andre cykelfreaks at tage denne udfordring op - der dog kræver en god form samt en god portion stædig- og udholdenhed.

Christian Lassen, Tønder

Jeg vil her gerne fortælle om min tur Unplugged uge 35 2009 med Bike Italien. Allerede i det tidlige efterår meldte jeg mig til, da jeg manglede Dolomitterne på racer, og jeg syntes, at Bike Italiens tur så meget interessant ud pga. af konceptet, og pga. at rejsen var med fly. Dejligt nemt og hurtigt. Det blev en rigtig fed tur! Efter at være tilmeldt opstod der en mulighed for at møde Joachim, da Cykel Motion Viborg havde besøg af ham, hvor han præsenterede et oplæg til en træningsuge ved Gardasøen. Oplægget blev ført ud i livet med kæmpestor succes, og jeg var derfor helt klar til at tage med i uge 35! Endnu engang tak for en god tur!

Frank Lindgaard, Viborg