Gardasøens Grusveje på Gravel

Turens første etape er den eneste, der ikke blev kørt i 2024. Men Lessinia-bjergenes fine netværk af lækkert præparerede, hvide grusveje i et månelandskab af bølgende græsenge over trægrænsen er nærmest selvskrevet til at indgå i en gravel-tur! Da området ligger i 1.200-1.700 m højde, så giver det kun mening at cykle her, hvis ruten indledes oppe i højderne. Derfor har jeg valgt et hotel i Bosco Chiesanuovo som vores første overnatningssted, så vi kan starte fra 1.100 m højde. Ruten bringer os til det første rifugie: Bocca di Selva i 1.550 m højde. Herfra bølger ruten op og ned med uendelig udsigt til blandt andet Adamellerne og Brentadolomitterne via Malga Lessinia til Passo Fittanze (1.399 m). En bevægelig markvej tager os rundt om toppen af Monte Cornetto (1.543 m), indtil vi kan indlede nedkørslen til Sega di Ala via en etsporet asfaltvej. Vi kører ned, hvor Giro d’Italia rytterne kom op i 2021… i zig-zag! En smuk men også ret stejl nedkørsel (asfalt). Fra Val Lagarina, hvor vi finder Italiens næstlængste flod: Adige, følger vi cykelstien til Mori og drejer af imod Gardasøen. Vi skal over et lille pas, der hedder San Giovanni (280 m), før vi kan køre ned omgivet af dramatiske bjerge til Torbole og derfra videre langs søens nordlige bred til Riva del Garda, hvor vi skal overnatte.

Fra Riva del Garda følger vi småveje og cykelstien langs floden Sarca til middelalderbyen Arco, hvor den gamle middelalderborg knejser på sin klippe højt over os! En mindre asfaltvej bringer os langs et klippemassiv, som er bjergbestigernes Mekka, til den romerske bro, hvor de lokale er set springe i floden fra broen selv! Vi følger floden ad en grussti til Dro og fortsætter derfra til Val di Marocche (“klippeblokkenes dal”), som dækker et område på 13 km2, og som efter sigende skulle være et levn fra Alpernes største stenskred nogensinde! Efter at have passeret Lago di Cavedine vælger vi grusvejen til Sarche, hvor en spektakulær cykelsti har sin begyndelse langs en lodret klippevæg med mellem 150-200 meter til bunden af kløften og lodrette klipper op til 700 meter over os! Småveje bringer os op i et åbent landskab med Brentadolomitterne bag os og Passo Ballino (750 m) foran os. En kort med stejl vej tager os op til en parallel grusvej, der leder os igennem skoven til Lago di Tenno, hvis dybblå farve aldrig er set smukkere, når solen er medspiller! Badning er mulig, hvis der er stemning for det? Efter en km når vi en lille perle af en middelalderby: Canale di Tenno med sine snævre brostensgader og hvælvinger, som er blevet et hjemsted for alverdens kunstnere. Herfra kan vi trille de sidste 10 km i pragtfulde omgivelser forbi Castello di Tenno til hotellet. 

I dag gælder det Gardasøens smukkeste grusvej, der bringer os til Lago di Ledro. Vejen her var med sine talrige tunneller og lodrette klipper både over og under den eneste mulighed for datidens bilister at nå op til Ledro-søen. Nu er den kræs for cyklister og vandrere! Meget dramatisk må man sige og sikken en udsigt undervejs! Efter ca. 5 km drejer man ind i en kløft i vestlig retning og arbejder sig opad via adskillige hårnålesving. Op, op, op går det, og specielt to passager, hvor grusvejen bliver lidt stejl, skal overvindes! Ledro-søen nås i 650 m højde netop, hvor man kan se udendørsmuseet for bronzealderpælelandsbyen. Vi stopper ved den dejligste strand, hvor vi kan bade, hvis der er stemning for det? Afkølede, fortsætter vi ad gangstier i bjergrige omgivelser til frokoststedet i den anden ende af søen. Der fortsættes i vestlig retning for at se det sted, hvor Garibaldi, den italienske folkehelt valgte at adlyde den italienske konge og stoppe sin fremrykning efter at have slået østrigerne på flugt ved Bezzecca. På vejen tilbage til Riva slår vi et smut forbi Pregasina, hvor man kan nyde sin kaffe med den mest pragtfulde udsigt over Gardasøen og til Monte Baldos otte tinder.

På fjerdedagen står vi lidt tidligere op og har først et transportstykke til Malcesine, hvor vi skal op med kabineliften (inkl. i prisen), der transporterer os og vores cykler til toppen af Monte Baldo (Tratto Spino 1.780 m). Efter at have tilpasset vores beklædning til temperaturen på toppen kører vi til et spektakulært udsigtspunkt, hvor man kan se alverdens Alpetoppe og meget mere! Derfra indledes nedturen på bagsiden af Monte Baldo ad en bred og voldsomt scenisk grusvej! En mindre asfaltvej bringer os sydover forbi Novezza og Novezzina, og snart når vi bjerghytten Malga Ime, hvor vi kan spise frokost i guddommelige omgivelser! Igen har vi højdemeter, der skal klares, før vi når til en dejlig vej, der tager os hele vejen syd om Monte Baldo i ca. 1.300 m højde. Masser af “køer-kultur” her og fantastisk udsigt! Glemte at nævne et par “ramper”, som ganske givet vil sætte deltagernes råstyrke på prøve? Endnu en bjerghytte med udsigt over den ganske Gardasø giver os mulighed for en tiltrængt pause, før vi vender gedebukkestyrene nedad og suser ned til Caprino. På vejen kigger vi indenfor på det lokale mikro-ølbryggeri, så vi kan smage på den lokale humle, før vi rammer det nye hotel og alle tiders swimmingpool! 

Grusveje i bakkerne øst for Gardasøen tager os til Val di Tasso, “Grævlingedalen” hvor en listig sti bringer os til den anden side af floden Adige. Ikke længe efter når vi i vinområdet: Valpolicella, hvor hver en kvadratcentimeter bliver dyrket med vinrænker! Små veje bringer os til Fumane, et af hovedbyerne i “Classico” -vinområdet, og herfra starter dagens stigning – først lidt asfalt, så lidt stejle grusveje og til sidst nogle bumlede markveje, indtil vi når San Rocco (509 m). Med en lille afstikker kan vi nå ud og se udsigten fra valfartsstedet: Santa Maria Valverde. Efter en længere nedkørsel til Negrar, hovedbyen i Valpolicella, spiser vi de lækreste bruschetta’er til frokost! Mætte og tilfredse triller vi ad grusveje til den antikke villa: Villa Bertani, som hører til de smukkeste af Valpolicellas vinslotte! Ikke lang tid efter når vi Castel Vecchio, den gamle middelalderborg, som markerer, at nu er vi i Verona – Julies og Elkjærs by! I Verona får I en kort turistinfo-indsprøjtning ad den slagne vej igennem byen og får lige set de vigtigste sights og hørt et par røverhistorier. Kaffe på Piazza Bra med udsigt til den 2.000 år gamle Arena! Hjemturen køres dels langs floden Adige og dels langs kanalen Biffis, indtil vi igen når Gardasøen. De sidste tre km køres fra Bardolino langs vandet til Garda, hvor man blandt andet kan få is og fadøl på søpromenaden! 

Ugens sidste tur er kendetegnet som et patchwork af grusstykker m.m., som kan køres med en rimelig intensitet. Turen er med vilje lavet lidt blidere højdemetermæssigt med tanke til de ømme ben, og der skulle gerne blive tid til et badestop… og et vinstop! Vi vågner op på den smukke Møllevej, der tager deltagerne ud af dalen via en bevægelig grusvej. Er der stemning for det, kan vi besøge Camaldoleser munkeklostret og deres lille forretning med varer produceret i hele Italien af munkene selv. Lidt højdemeter får vi på Monte Moscal, det lille bjerg, der ligger bag Bardolino. Masser af grusveje leder os til fortet i Pastrengo, der i 1800-tallet var et strategisk vigtigt punkt i området. På vej til middelalderbyen (Italiens ældste komune) Lazise stopper vi hos en vinbonde og smager helt uformelt på hans liflige vine med et stykke pølse til. Efter Lazise triller vi af langs søen evt. med badning?