Familiecykelferie med Emil ved Gardasøen, juli 2013
Skribent: Jan Blicher Hansen
Vi ville gentage successen. Tage på cykelferie ved Gardasøen med Bike-Italien. Vores søn Emil, var nu blevet 3 år ældre og 13 år, og vi mente derfor, at vi godt kunne tage den Blå-rute, som ville give lidt flere udfordringer.
Emils sommerferieønske var dog også, at vi havde tid til badning og afslapning. Vi aftale derfor med Joachim, at der blev indlagt tre afslapningsdage, en dag med swimmingpool, en dag med Canyoning og en dag med bytur. Turen blev på i alt 10 dage. Det skulle vise sig at være en god beslutning.
Efter tre hårde og varme dage på cykel med udgangspunkt nær Peschiera og op til Malcesine, fik vi den første fulde dag i swimmingpool med en fantastisk udsigt over Gardasøen. Det var lige det, Emil kunne bruge. Fra Malcesine gik det mod nord med båd til Torbole herfra videre til Lago di Cavedine med mange bademuligheder undervejs, og retur til samme hotel. Næste dag blev en fantastisk oplevelse med gondolen til toppen af Monte Baldo efterfuldt af to timers nedkørsel i et fantastisk panorama af højalpin natur samt vinmarker. I bunden af dalen gik turen langs Adige floden til Revena, vores næste overnatningssted med swimmingpool og hviledag – igen et godt valg, når der er børn med.
Denne gang skulle dagen gå med en canyoning i en af de nærmeste bjergkløfter. Vi havde aldrig prøvet det før, bortset fra at de voksne havde prøvet at rapelle. Vi blev hentet på hotellet, og bragt i bil til udgangspunktet et stykke oppe af bjerget. Her blev alle iklædt våddragter fra top til tå. Noget helt nyt for os. Iklædt sikkerhedshjælme, våddragter, reb og karabinhager, vandrede vi i samlet flok i ca. ½ time op ad bjerget i 32 graders varme. Herefter startede udfordringerne. Først efter en grundig instruktion i sikkerhedsreglerne, og hvordan man færdes i stenede vandløb, startede nedturen i bjergkløften. Først skulle der rapelles fra ca. 10 meter ned af et vandfald, og ned på stengrund. Derefter en rapelling på samme distance, men denne gang direkte ned i en lille lagune, hvorfra vi skulle svømme en kort distance til bredden. Alt foregik meget sikkert og roligt, og ingen var utrygge. Emil synes det var helt fantastisk, og var klar til nye udfordringer. Det kom ved det næste vandfald, hvor man kunne vælge at rapelle de ca. 4 meter ned, eller tage springet direkte ned i søen. Da Emil bestemt ville springe, ville vi andre ikke stå tilbage. Første mand sprang. Det var skægt og helt udramatisk. Vi kom hurtigt ind til bredden og næste mand var klar. Igen et godt spring. Og nu var det Emils tur. Der var ingen tøven. 1-2-3 spring, og 4 meter ned i vandet. Det var turens højdepunkt. På resten af turen var der flere mindre svømme- og klatredistancer, men også mange specielle fossiler at se. Turen varede ca. 2½ timer, og var ikke fysisk anstrængende. Våddragterne beskyttede kroppen og fødder mod slag og sten, og ingen fik på nogen måde skræmmer. For alle der kan svømme og kan lide fysiske udfordringer, kan det varmt anbefales at prøve canyoning som afveksling til cykelturens varme distancer.
Sidste del af turen førte os mod Verona, hvor vi overnattede på et agriturismo, med den mest formidable udsigt over Verona. Turen op til hotellet gav udfordringer, fordi vi ikke fik læst vores kort-vejledninger rigtigt, og fordi 35-graders varme havde fjernet koncentrationen. Men vi fortrød aldrig anstrengelserne. Spiste middag på første række, med udsigt over Verona. Næste og sidste dag inden hjemrejse var hviledag med bytur, hvor alle byens kulturelle steder kunne besøges – uden cykel og i afslappet tempo.