Indlæg: Blå rute
September 2009
CYKELFERIE ITALIEN 30/8 – 6/9 2009
For et år siden drog vi – 3 par i alderen 53 – 60 år – af sted mod Sydfrankrig. Vi skulle have opfyldt vores store drøm om en cykeltur. Vi havde lejet et hus, som skulle være vores base, hvorfra vi cyklede ud. Men ak, hvilken fejltagelse. Cykler var ikke til at leje, heller ikke et specielt godt område at cykle i fandt vi ud af. Så det blev en slappe-af-ferie, med god mad og vin, vandreture og dejligt samvær.
Men vi kunne ikke slippe det at komme af sted på en rigtig cykeltur. Vi begyndte at se på hjemmesider. Og pludselig dukkede bikeitalien.com op på skærmen. Ejeren var dansk og hed Joachim Jerichow. Han arrangerede cykelture ved bl.a. Gardasøen. Et område vi alle var begejstrede for. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Tænk at få hele turen serveret på et fad! Vi gik straks i gang med at cykeltræne!
Store var derfor vores forventninger, da vi den 30. august 2009 steg på Cimber Air i Kastrup. Vi blev hentet i Venedigs lufthavn af Joachim, som kørte os til vores første opholdssted i Mantova.
Et dejligt sted med et værtspar der kun talte italiensk. Meget charmerende og søde mennesker.
Dagen efter kom Joachim med vores mountainbikes og cykelhjelme. Joachim forklarede os, hvordan kortene skulle læses. Der var kort for hver dag, detaljeret beskrevet.
Vi havde valgt den blå rute ved Gardasøen, hvor der både er stigninger og flade strækninger. Vi fik vores udfordringer. Den blå rute kan stærkt anbefales og er utrolig smuk!
Overalt mødte vi utrolig venlige mennesker, der alle ville hjælpe os, når vi stoppede op og så på vores kort. Nogen talte tysk eller engelsk og nogle kun italiensk. Som den meget gamle mand vi mødte i en lille bitte by, vi havde forvildet os ind i. Han talte og talte, pegede og smilede – og vi anede ikke, hvad han sagde. Men han var sikker på, at han havde fået os på rette vej!
De udleverede rutebeskrivelser var meget detaljerede, men alligevel var der nogen gange, vi lige måtte tjekke, om det nu også var rigtig, vi kørte. Specielt Y-kryds. Mange gange spurgte vi os selv, om det her var et Y-kryds, eller vi skulle køre lidt videre og se. Når der i beskrivelsen stod en græsvej, og vi stod over for en vinmark – er det så gennem vinmarken? Ja, det var det så. Druerne smagte fantastisk!
Men vi må sige, at det var et flot materiale, som vidner om rigtig god planlægning med de smukkeste små veje, stier gennem skov, væk fra al trafik – super!
Vores overnatningssteder var fantastisk valgt! Det osede af personlighed og omsorg for gæsterne!
Som da vi landede langt ude mellem vinmarkerne og tænkte, gad vide hvor vi kan få noget at spise. Men de spekulationer kunne vi godt have sparet os. Værtinden kom og spurgte os, hvornår vi ville spise, for så ville hun køre os ind til byens restaurant, hvor hun ville bestille bord. Da vi skulle hjem fra restauranten, ja hvad var så mere naturligt end at tjenerne kørte os hjem i 2 biler. Vel tilbage efter middagen sad vi og nød den sene aften, da vinbonden kom høvlende hjem på sin traktor. Vi fik en lang sludder, og han bød på sin egen rødvin. Sådan var det bare hele vejen igennem. Fantastisk service!
Det var til tider et lidt presset program, og det kunne godt være, vi havde nydt det lidt for meget – syntes vi ikke selv – men det var svært at nå bare nogle få af de seværdigheder, som Joachim havde indlagt, men det må vi jo så tage en anden gang.
Vi havde også et par punkteringer undervejs – det skal man jo ha’!? De opstod alle, da vi kørte langs en golfbane, hvor man netop havde klippet en tjørnehæk med enorme torne og smidt affaldet på markvejen – genialt. Et par styrt blev det også til. En var dum nok til at vælte ind i omtalte tjørnehæk! Så der blev lige et par rifter eller tre. På vej ned fra Monte Baldo var der 2 der måtte ned og kysse stenene på grusvejen. Nok det værste sted at køre. Og endelig skal man passe på med klikpedaler. Her havde vi nok det flotteste styrt, idet pågældende stod stille og havde den ene fod sat fast. Det havde hun så glemt, hun havde. Det var kunstnerisk flot udført! Ingen af os kom dog alvorligt til skade, så ingen grund til bekymring.
Frokosten undervejs klarede vi ved at købe ost, skinke, brød og kolde øl i supermarkedet og spise det på de mest fantastiske steder på vores rute. Ellers er det jo her i starten af september, at de blå druer er klar. Dem smagte vi en del på. Hold da op – hvor er de gode! Lidt æbler blev det også til.
Vi havde også aftalt med Joachim, at vi gerne ville besøge en vingård med vinsmagning efterfølgende. Så han kom og hentede os efter dagens etape og kørte os til Monte Zovo. Det viste sig at være en rigtig god oplevelse, og vi smagte nogle fantastiske vine. Deres egen vin Calinverno er anbefalelsesværdig!
Selv om vi ikke ville erkende det, går en uge bare for hurtigt, når man er i godt selskab. En fantastisk uge er sluttet, og Joachim kom og hentede os kl. 06.00 for at køre os til lufthavnen i Venedig. En stor tak til Joachim for en helt uforglemmelig uge med masser af oplevelser, sved, ømme bagdele og stoltheden over, at vi gjorde det!
Så Joachim, du har til fulde opfyldt vores forventninger. Vi kommer tilbage og prøver din nye blå rute. Vi har været samlet for at se billeder og spist en helt fantastisk italiensk middag hos Anne-Lise og Flemming.
PS. Bremser og gear skal tjekkes, og de trænger til olie.
De bedste hilsener fra
Jette og Claes Mårtensson, Virum
Lene og Flemming Schmidt, Virum
Anne-Lise og Flemming Christiansen, Skovlunde