Grandissimo Garda

15-05-2026
22-05-2026

9.995 kr.
(med fly)

København

Maks. antal
deltagere: 30

Condividi su facebook
Condividi su twitter
Condividi su linkedin
Condividi su whatsapp
Condividi su pinterest
made-in.italy-1440w

Træningslejr ved Gardasøen

Tanken med træningslejren er at forene ferie og hygge med god træning på differentieret niveau!  Gardasøen er ideel til formålet, fordi man her kan lave indholdsrige ruter på alle niveauer lige fra begynderruter til ekstreme ben-knuser-ruter! Nedenfor vil du/I således finde tre foreløbige programmer, der henvender sig til følgende tre grupper: “Begyndende motionister”, “Erfarne motionister” og “Hardcore motionister”. 

  • Begyndende motionister: Ruter på op til 110 km og 1.300 hm med stigninger på højst 12 km og normale stigningsprocenter. 
  • Erfarne motionister: Ruter på op til 130 km og 2.100 hm med stigninger på op til 21 km og varierede stigningsprocenter. 
  • Hardcore motionister: Ruter på op til 170 km og 3.250 hm med stigninger på op til 25 km og til tider meget udfordrende stigningsprocenter.  

Bliver vi flere end 25 deltagere på træningslejren, så vil der blive tre hold. Bliver vi færre end 25, så vil der som udgangspunkt kun blive lavet to hold, men jeg kan altid tilkalde en ekstra guide, hvis de individuelle ønsker ikke kan forenes med kørsel i kun to hold. Alt efter, hvem der tilmelder sig, og de enkeltes ønsker, så laver jeg det endelige program med udgangspunkt i de tre programmer nævnt overfor. 

Gardasøen er ganske givet et af Europas smukkeste og mest velegnede områder til motionscykling takket være kombinationen af uhørt smuk, dramatisk og varieret natur, et særdeles udbygget vejnet samt en høj koncentration af indhold i form af levn fra fortiden: Middelalderborge, Forter, kirker og valfartssteder, antikke villaer, oldgamle byer, søer, floder, kanaler osv.! Ruterne kommer til at foregå både på den østlige, vestlige (færge) og nordlige del af Gardasøen samt i Lessinia bjergene, der ligger øst for Monte Baldo og nord for Valpolicella og Verona. De begyndende og erfarne motionister vil også komme til at køre i bakkelandskaberne syd for søen. Ruterne for de erfarne motionister når helt op i 1.650 meters højde, imens holdet for Hardcore motionister kan komme helt op i 1.920 meters højde på den vestlige side af søen! I ruteplanlægningen generelt er der lagt vægt på så lidt trafik som muligt; flittig brug af cykelstier; gode, særprægede frokoststeder, steder af historisk og/eller kulturel interesse og selvfølgelig steder med garanti for ondt i benene! 

Træningslejren har fast hotel hele ugen. Der er swimmingpool (25 m bassin), liggestole og bar og tilmed tennisbaner, hvis nogen skulle have den slags lyster? Restauranten, hvor vi spiser, har forrets- og grøntsagsbuffet samt ad libitum dessertbord. Dertil tre valgmuligheder til en førsteret og tre til en andenret. Drikkevarer er for egen regning. 

Da Ryanair (og dermed den eneste direkte flyforbindelse fra Jylland til Norditalien) har forladt Billund, så foregår flyvningen indtil videre primært fra København. Men der vil blive taget højde for ekstra transporttid for jyder i form af eftermiddags- og aftenafgange (udrejsen). For nord- og midtjyder kan der blive tale om fly fra Aalborg med mellemlanding i København. 

Deltagerne medbringer deres egne cykler med flyet. Cyklerne medbringes i cykelkufferter eller papkasser. Leje af cykler i Italien er en sjælden mulighed, men ikke noget jeg kan tilbyde grupper. 

For at holde træningslejrens pris nede er der ikke planlagt følgebil til de enkelte hold. 

Nedenfor finder du/I tre foreløbige programmer for henholdvis: Begyndende motionister;  Erfarne motionister og Hardcore motionister. Højdekurverne ses bedst på en computer!

Priser og tillæg finder du under knappen “Priser Tilmelding” ovenfor.

Foreløbigt program for: Begyndende motionister.

En romantisk og let bakket startetape i området syd og øst for Gardasøen, hvor den gamle gletscher, der lå i søen, aflejrede sin medbragte moræne. Ruten bringer jer forbi en række historisk interessante steder, som vi kort stopper og tjekker ud. Meget romantisk er cykelstien langs floden Mincio med sit smaragdgrønne vand. 

Andendagens rute foregår i Italiens vigtigste vinområde: Valpolicella. Ruten har tre kortere stigninger, der bugter sig op imellem tusindvis af vinrænker og gamle vinslotte på begge sider. Ruten tager jeg igennem hjertet af Verona, hvor vi selvfølgelig skal forbi det gamle amfiteater: Arena’en og have en kop kaffe. Hjemturen tager jer langs floden Adige og kanalen Biffis, som begge krydses flere gange via vakkelvorne broer. 

Dagens rute tager jer op langs Gardasøens østlige bred med panoramisk udsigt til høje bjerge på begge sider af søen hele vejen. Fra Torbole drejer vi ind i landet og rundt om nordsiden af Monte Baldo. Ruten er lidt længere end de foregående, men har kun to kortere stigninger: Torbole-Passo San Giovanni (262 m): 3,27 km med 6% i snit (max. 12%)! Canale-Zuane: 1,5 km med 7%. En super scenisk og bevægelig cykelsti vil bringe os langs floden Adige med høje bjerge til begge sider, igennem vinmarker og forbi gamle byer, hvor tiden i årevis har stået helt stille! Frokost i Avio med kig til den gamle middelalderborg, Castello di Sabbionara.

Vi starter dagens etape med at trille til Torri del Benaco, hvor en færge vil bringe os over på den anden side af Gardasøen til Lombardiet. En pragtfuld stigning med konstant udsigt til søen og Monte Baldo tager os til den opdæmmede sø Lago di Valvestino (500 m) langt fra civilisationen. Endnu en stigning bringer os til Capovalle i 1.000 meters højde, hvorfra vi kan drøne ned ad den dejligste nedkørsel til søen Lago di Idro. Her spiser vi frokost. Turen tilbage til færgen foregår i Valle di Sappia og via Saló. 

På femtedagen kører vi igen til Valpolicella, hvor vi kører den klassiske stigning med stakkede hårnålesving fra Fumane til Mazzurega (460 m). En dejlig nedkørsel bringer os via Sant Ambrogio til Val Lagarina, hvor vi følger en bevægelig og ultrapanoramisk cykelsti langs Adige til Rivalta. En ny cykelsti på den anden side af floden bringer os forbi Forte Wohlgemuth til Rivoli, hvor der forhåbentlig er kaffe på kanden i den lille købmandsforretning? Herfra er der få km hjem til Garda. 

Ruten til valfartsstedet Madonna della Corona har en 11 km stigning med 5,6% i snit. Åben, så man har udsigt i alle retninger! Fra Spiazzi (850 m) kan man gå eller cykle ned til valfartskirken, som er et af områdets mest specielle steder! Pragtfuld udsigt! Flot kirke. Kaffebar! Lidt stejl, når man skal op igen! Frokost i Spiazzi. Har I mod på mere kan man tilvælge en bonustur, der bringer jer 350 hm yderligere op ad en meget smuk og meget lidt trafikkeret rute med super looks til Monte Baldos tinder og nedkørsel igennem Ferrara di Monte Baldo. Flot tur! 

Højdekurver

made-in.italy-1440w

Foreløbigt program for: Erfarne motionister

På denne bakkede rute skal vi blandt andet se det obeliskformede monumentet i Custoza for det 3. slag i uafhængighedskrigen imod det Østrig-Ungarske kejserrige med et makabert knoglehus i kælderen. Flere bakker bringer os til møllebyen, Borghetto og den imponerende 650 meter lange befæstede bro Ponte Visconteo fra år 1393! Vi cykler helt op til Scaligera borgen på toppen af bakken, hvor 360 graders udsigten til nær og fjern er nærmest uendelig! Ruten fortsætter forbi lilleput-borgen i Monzambano til den muromkransede og ultraromantiske middelalderby Castellaro Lagusello. Dem, der har lyst kan køre om kap op ad bakken til tårnet (Spia d’Italia, italiens spion) i Solferino, hvor et af Italiens mest berømte slag for uafhængighed blev vundet takket være franske hjælpetropper. Slaget blev i øvrigt udslagsgivende for stiftelsen af Røde Kors, da stifteren Henry Dunant var til stede som iagttager og fik ideen her! På vejen tilbage i retning af Garda kommer vi forbi San Martino di Battaglia, hvor et andet stort slag markeres af et 73 m højt tårn, samt garnisionsbyen Peschiera og middelalderbyen Lazise. 

En spændende og supervarieret rollercoster-ride i fodbakkerne til Lessinia-bjergene blandt vinrænker og antikke villaer med fem kortere stigninger i det verdensberømte vinområde Valpolicella! To fantastiske udsigtpunkter på Torricelle (VM-ruten) over Verona, hvorefter vi drikker kaffe på Piazza Bra foran den 2000 år gamle romerske arena! Afslappende tur hjem, hvor vi kommer igennem middelalderborgen Castel Vecchio og krydser dæmningen i Chievo og forcerer to mindre, faldefærdige broer over floden Adige, før vi igen kan nyde godt af Gardasøens lyksalige stemning. 

Passo Santa Barbara er en anden af Gardasøens helt klassiske stigninger, der ligger i søens nordlige ende. Det meste af ruten ligger behageligt i skyggen, men af og til får man et pragtfuld kig til de mastodontiske Brentadolomitter, der rager helt op til 3.150 m! Første halvdel er skrap med ca. 9% i snit (max. 13%), men så flader den heldigvis ud imod toppen i 1.169 meters højde! Fantastisk nedkørsel i dramatiske omgivelser til Loppio. Derefter følger vi floden Adige igennem dalen Val Lagarina forbi middelalderborgen i Avio. 

Vi sejler med færge til Lombardiet for at køre en meget eventyrlig rute med de flotteste udsigter over Gardasøen og til Monte Baldo (2.218 m). Tre stigninger. Halvvejs besøger vi en restaurant, der har bygget en terrasse umiddelbart over et 400 meters frit fald! På vejen kan man se middelalderbyerne Limone og Malcesine. Vi kører Gardasøens mest særprægede bjergvej, som Churchill kaldte verdens 8. vidunder til åbningen – Gardasøens mest dramatiske vej, som også har været med i en James Bond film! Færge fra Limone til Malcesine, hvorefter vi følger søbredden tilbage til hotellet. 

Etape 5 bringer deltagerne til en anden af områdets helt store seværdigheder, nemlig Ponte di Veja, Europas største naturbro! Men først gælder det stigningen til Molina, som er kendt for sine 10 vandfald. Stigningen starter i Fumane og foregår langs en dramatisk Gran-Canyon agtig kløft med kirsebærtræer langs vejen. Vi samler kræfter med lidt kaffe i Molina. Derefter yderligere 6,5 km stigning til Cerna. Den imponerende naturbro er over 50 meter høj og måske 40 meter bred. Den ligger kun 100 m fra vejen til fods og er hele turen værd! Vi kører hjem forbi de gamle romerske marmorminer i Prun og afslutter med supernedkørslen fra Breonio, hvor der kommer god fart på! 

Kongeruten: Områdets mest kendte rute, der bringer deltagerne over trægrænsen ad de højeste asfalterede veje på bjerget. Den 21 km lange stigning fra Avio er en af Trentinos smukkeste og mest varierede stigninger og kan klart anbefales den erfarne motionist! Ikke nem, men heller ikke umulig! Fantastiske bjergudsigter på vej til Rifugio Graziani (1.650 m) og fra Bocca di Navene, hvor man kan se ned til Gardasøen! På toppen: masser af stemning mellem køer og marmotter (murmeldyr)! 

Højdekurver

Foreløbigt program for: Hardcore motionister.

Dette ekstreme program starter fredeligt med opvarmning på stigningen fra Torri del Benaco til Lumini. Efter en dejlig nedkørsel og lidt transport i Val Lagarina nås stigningen fra Peri til Fosse, som de fleste her i området har en tid på. 9 km, 800 hm, gnms.% 8,9%, max.% 16%. Stigningen bringer os til Fosse som indleder Lessinia-bjergene, hvor vi vil være omgivet af landlig idyl og kig til højere bjerge i baggrunden. Vi fortsætter til Europas største naturlige bro: Ponte di Veja, hvor vi også kan spise frokost. Broen ligger tæt på vejen, så vi kan nemt gå derned og knipse et par fotos. For at nyde lidt ekstra underholdning tager vi den lange tur hjem via Verona og Torricelle (VM stigningen i 2004) (udsigt). 

Passo Santa Barbara er en anden af Gardasøens helt klassiske stigninger, der ligger i søens nordlige ende. Det meste af ruten ligger behageligt i skyggen, men af og til får man et pragtfuld kig til de mastodontiske Brentadolomitter, der rager helt op til 3.150 m! Første halvdel er skrap med ca. 9% i snit (max. 13%), men så flader den heldigvis ud imod toppen i 1.169 meters højde! Fantastisk nedkørsel i dramatiske omgivelser til Loppio. Derefter følger vi floden Adige igennem dalen Val Lagarina forbi middelalderborgen i Avio. For at brænde det sidste krudt af tager vi turen op forbi Lumini (optional) fra den modsatte stigning, før vi triller til hotellet oppefra. 

Passo Croce Domini er ugens monsteretape med sine 170 km og tre stigninger. Vi starter dagens etape med at trille til Torri del Benaco, hvor en færge vil bringe os over på den anden side af Gardasøen til Lombardiet. En pragtfuld stigning med konstant udsigt til søen og Monte Baldo tager os til den opdæmmede sø Lago di Valvestino (500 m) langt fra civilisationen. Endnu en stigning bringer os til Capovalle i 1.000 meters højde, hvorfra vi kan drøne ned ad den dejligste nedkørsel til søen Lago di Idro. Her spiser vi frokost. Med maven fuld af energi fortsætter vi ruten langs Idro søens vestlige bred forbi/under fortet Anfo. En lang og krævende stigning venter os med flere stejle passager. Imod slutningen åbner landskabet sig op og bliver meget bjergagtigt. Kaffe og/eller kage på rifugiet på toppen. Sandsynligvis samme veje ned, med mindre den alternative variant er blevet asfalteret?  Turen tilbage til færgen foregår i Valle di Sappia og via Saló. 

Ruten til startstedet for stigningen til Passo Fittanze (Lessinia) starter med lidt transport op igennem Val Lagarina. Stigningen, der venter, er den næstmest modbydelige her ved Gardasøen med et fem kilometer stykke med gnms procenter mellem 13 og 16%! Men helt klart også en spændende og varieret stigning med både udsigt og flotte klippeformationer. Stigningen blev kørt i Giro’en i 2021, hvor Martin Daniel vandt foran Almeida og Simon Yates. Bernal, der var i den røde trøje, var tydeligt presset på stigningen! Tre af de fem forreste kørte zigzag på de stejleste stykker, der når 24%. Flot afslutning før passet og en forrygende og meget lang nedkørsel.

Den femte rute er kun med i dette program for at friste ryttere, der konstant leder efter deres begrænsninger! Stigningen til Prada fra Brenzone, også kaldet “Giftpunktet”, er så stejl, at Giro’en har stemplet den som “uegnet” til løbet! De værste 6,5 km stiger med 16% i snit!!! Uden en speciel bjerggearing, så kommer man ikke op! I 2012 blev stigningen kørt som en del af Giro del Trentino med Pozzovivo som vinder. Om, der skal ske andet den dag, er op til deltagerne? 

Kongeruten: Områdets mest kendte rute, der bringer deltagerne over trægrænsen ad de højeste asfalterede veje på bjerget. Den 21 km lange stigning fra Avio er en af Trentinos smukkeste og mest varierede stigninger og kan klart anbefales den erfarne motionist! Ikke nem, men heller ikke umulig! Fantastiske bjergudsigter på vej til Rifugio Graziani (1.650 m) og fra Bocca di Navene, hvor man kan se ned til Gardasøen! På toppen: masser af stemning mellem køer og marmotter (murmeldyr)! 

made-in.italy-1440w

Højdekurver

made-in.italy-1440w

Kommentarer

fantastisk tur med udfordringer på alle niveauer samt tid til kulturelle oplevelser - godt kammeratskab og veltilrettelagte ruter. Gode imødekommende guider! Turen kan klart anbefales til motionisten på alle niveauer!

Rene Wiuff Andersen, Liseleje.

Gardasøen: Ufatteligt smukt! Mange højdemeter - super ture! Vejret var fantastisk! Området er vildt anbefalet og selvfølgelig med Bike Italien!

Torben Snowman og Rie Byskov, Frederiksværk.

Kombinationen af Joachims viden om området og den smukke natur var det en fantastisk cykeltræningsoplevelse!

Khurram Jamil, København.

Fantastiske omgivelser! Ruter som overgik alle mine forventninger!

Rolf Møller Hansen, Frederiksværk.

Det har været en fantastisk tur! Rigtig god træning. Både i højden og fuld fart på landevejen på hold 1! Joachim, du er et dejligt menneske. Dejligt at være på tur med dig!

Tariq Fazal, Hareskoven.

Jeg har haft en tiptop tur! Smukke, smukke Gardasøen! I været super gode guider. Tusind tak for denne gang!

Anette Johansen, Frederiksværk.

Tak for en super tur! Jeg synes generelt, der var rigtig godt med styr på tingene, gode ruter og god planlægning!

Martin Toft Madsen, København. (Danmarksmester i enkeltstart).

Godt hotel, gode ruter, fantastisk natur og godt selskab! Har nydt alle dagene, og det har været en fornøjelse at være en del af rejsegruppen. Også stor ros til Francesco for en dejlig tur lørdag!

Martin Føste Larsen, Aarhus.

En helt igennem super tur! Joachim brugte igen sit lokalkendskab og gav os en perfekt guidning, både hvad angår historisk info og nogle meget flotte ruter. Tak igen!

Claes Bogan, København

Super fed tur! Helt klart en gang til! Søde mennesker, flotte udsigter, fantastisk stigninger og super mad - bedre fås det ikke!

Anne Mette Andersen, Skanderborg

Smukke udfordrende og spændende ruter - kombineret med super kompetente og relevante bemærkninger om egnene vi kører i. En træning, der er meget mere end træning. Føler mig velorienteret og samtidig kærer Joachim sig om sine gæster. En rigtig god uge. Kommer igen!

Jørgen Fasting, Hillerød.

Super godt arrangeret af Bike Italien. Joachim er en super hyggelig fyr, som forstår at skabe en god og afslappet stemning på turen. Det eneste minus må være, at hans cykelpumpe er "shit", og så synes jeg, at det var pisseirriterende, at han fik mig tilsidst på Monte Baldo! Man kunne se, at han var dårlig bagefter... Hahaha!

Flemming Bundgaard Knudsen

Super oplevelse og god træning i fantastiske omgivelser! Turene var godt guidet og sammenholdet har været i top 🙂

Torben Hilmer, Kolding

Fantastisk tur endnu engang, hvor Joachim som person er garant for en inspirerende, hyggelig, smuk, dejlig, udfordrende og "velsmagende" tur. Håber, at den nye sociale mediefokus kan hjælpe til øge forretningen. Alt held og lykke med fremtidens forretning og den imponerende evne til at samle gode, rare og søde mennesker om skøn cykling, natur og mad!

Henrik Hasselbalch, Virum

Grande, grande Grandissimo! Joachim lavede en STOR cykeloplevelse omkring Gardasøen!

Caspar Bogan

En gang Bike Italien altid Bike Italien! Pil op med pil op! Mere end jeg havde håbet på.

Bill Sune Jørgensen, Slangerup

Super hyggligt og godt arrangemang! Exklusivt med hold på 4 med var sin guide - det havde jeg slet ikke forventet mig. Fantastiske turer och godt selskab.

Nina Cohn, Limhamn, Sverige.

Super veltilrettelagt! Fantastisk stemning og meget søde mennesker. Du kan nemt risikere, at jeg kommer igen.

Maria Weinkouff Pedersen

Det bliver helt sikkert en gentagelse!

Phillip Hasselbalch, København

Rigtig godt arrangement. Fleksibelt og spændende! Transport, hotel, ture og styring virker som det skal! Vil gerne komme igen! Ked af at sige det: Bliver det for stort, går noget af charmen af... godt hotel og mad. Hold fast i det!

Søren Christian Schmidt

Hårdt & godt under meget kyndig vejledning!

Peter Minor

Gode etaper med passende kilometer!

Peter Juul Skovgård